Forside

PSYKOLOG

CAMILLA TATT

Autoriseret psykolog, specialist og supervisor i klinisk psykologi og psykoterapi.


Speciale i spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser samt psykologisk behandling på psykodynamisk grundlag.

Bemærk: Grundet lang ventid har jeg aktuelt lukket for tilgang af nye klienter.

VELKOMMEN

Alle mennesker kan opleve perioder i deres liv, som er præget af dilemmaer, udfordringer, kriser eller forandring. Man kan også blive ramt af en psykiatrisk lidelse i form af depression, angst, spiseforstyrrelse eller personlighedsforstyrrelse. Nogle gange kan vi klare os igennem dette med hjælp af venner og familie og andre fagprofessionelle. Andre gange kan det være hjælpsomt med professionel behandling hos en psykolog.

 

Psykologisk behandling i form af terapi giver mulighed for at undersøge og få en større forståelse af de problemer, vi står i. Dette indebærer at arbejde med vores selvforståelse og de relationer, vi indgår i med andre mennesker – det være sig i familien, i parforholdet, i venskaber eller på arbejdspladsen. I terapi kan man få øje på mønstre, man ofte kommer til at gentage samt opdage mere ubevidste sider hos sig selv. Igennem terapi kan man opnå konstruktive ændringer i måden at forholde sig til sig selv og andre på samt måden man handler på ens problemer. Derved kan man øge sin trivsel og tilfredshed i tilværelsen.


I forhold til spiseforstyrrelser er omdrejningspunktet i behandlingen at få normaliseret forholdet til mad, krop og vægt samt de mange tanker, som oftest knytter sig hertil. Desuden at forstå, hvorfor man har udviklet en spiseforstyrrelse og hvad der kan være med til at fastholde en i spiseforstyrrelsen. 

 

Jeg tilbyder behandling til voksne og unge (18år +) både individuelt og i gruppe samt supervision af psykologer og andre fagpersoner indenfor behandlingssektoren. På baggrund af min erfaring og efteruddannelse har jeg særlig kompetence indenfor følgende områder:


  • Udredning og behandling af spiseforstyrrelser  (anoreksi, bulimi og BED)
  • Udredning og behandling af personlighedsforstyrrelser og selvskade
  • Individuel terapi af en række psykologiske problemstillinger
  • Rådgivning til pårørende til personer med psykiatrisk lidelse/spiseforstyrrelse
  • Gruppeanalytisk terapi til unge og voksne
  • Supervision i forhold til faglige problemstillinger og faglig udvikling
  • Egenterapi og personligt udviklingsarbejde til psykologer og læger
unsplash